Borgeren er eksperten og boligen er i centrum. Sådan omsættes Housing First til praksis i Svendborg Kommune

Udgivet af

Hjem til Alle

I samarbejde med

Svendborg Kommune

Play Video

I Svendborg Kommune har arbejdet med Housing First-tilgangen givet et stort løft til kommunens hjemløseindsats. For godt ti år siden tog kommunen hul på Housing First-tilgangen, og siden da har de vendt deres dialog med borgeren på hovedet. Hvor det før handlede om, at borgeren skulle opfylde en række krav, for at kunne flytte i egen bolig, så er boligen nu det første, de taler med borgeren om. 

”Når kommunen f.eks. byder en borger velkommen i forsorgscenteret, får personen med det samme en kontaktperson, som gør borgeren bekendt med, at opholdet på stedet er midlertidigt. Fokus er at hjælpe borgeren ud i egen bolig med støtte i boligen” fortæller Gitte Kromann Jacobsen, som er afdelingsleder i Svendborg Kommune.

Derudover gør kommunen en dyd ud af at holde sig for øje, at borgeren er ekspert i eget liv. Borgerne bliver spurgt, hvilken støtte de har brug for, og så hjælper de fagprofessionelle med at få det sat i værk. Det bestræbes dermed, at støtten bliver på borgerens præmisser, frem for at det er kommunen der definerer, at støtten skal handle om x, y og z. 

Og resultaterne har været imponerende. Kommunen har f.eks. i sin ungeindsats under konceptet `Ung under eget tag´ formået at hjælpe 90 pct. i egen bolig. De gode resultater har fået kommunen til at gøre indsatsen permanent. 

Nærhed skaber nærvær

Internt i kommunen har arbejdet om Housing First-tilgangen også betydet ændrede arbejdsgange og nye samarbejder. 

Alle, der er relevante for borgeren, indgår så vidt muligt i samarbejde med hinanden og med borgeren. Det kan f.eks. være mellem jobcentret og behandlingscentret. Det har vist sig at være en stor fordel, at der er tæt forbindelse og ansigt på de fleste af dem, der har med borgeren at gøre. 

På tværs af socialafdeling, jobcenter og andre enheder kan de kommunale medarbejdere nemt tage på besøg hos hinanden, og også mødes samtidig med borgeren, hvis der er behov for det. Det tætte kendskab giver tryghed for borgeren, når en medarbejder f.eks. kan sige til borgerne at: ”på behandlingscentret skal du tale med Anne”.

Relaterede cases