Erfaringer viser, at implementeringen af bostøttemetoderne i praksis følger med både muligheder og udfordringer.

Bostøttemetoderne giver mulighed for intensitet og fleksibilitet i støtteindsatsen, hvilket er vigtige redskaber ift. også at kunne hjælpe de mest udsatte borgere ud af hjemløshed.

Et eksempel på en udfordring er overholdelse af den lavere case load, som Housing First-tilgangen foreskriver. Ressourcemangel nu og her kan således spænde ben for tilgangen, som ellers viser stor effekt.

Læs mere om muligheder og udfordringer i afsnit 5 ‘Den sociale støtte’ i Vives rapport: Housing First i kommunen – En kvalitativ undersøgelse af muligheder og udfordringer i omstillingen til Housing First på hjemløshedsområdet (F.eks. side 56 og 79-80).

De tre metoder retter sig mod forskellige målgrupper. Valget af bostøttemetode afhænger af den enkelte borgers støttebehov – både ift. kompleksitet og varighed. Derfor er det vigtigt, at kommunen har alle tre bostøttemetoder på hylden for at sikre match mellem borgers behov og støtte. Tilgå mere viden under “Viden og værktøjer”. Overordnet set adskiller de tre metoder sig på følgende måde:

• CTI er egnet til borgere, der i høj grad kan benytte øvrige støttemuligheder på egen hånd. CTI er tidsbegrænset og faseopdelt og ydes af en gennemgående støtteperson.
   

• ICM er målrettet borgere, der i nogen grad kan benytte øvrige støttemuligheder. Den ydes af en gennemgående støtteperson og adskiller sig fra CTI ved at være tidsubegrænset.
  
  
• ACT er rettet mod borgere, der ikke kan benytte øvrige støttemuligheder. Den er uden tidsbegrænsning, udgående og ydes af et tværfagligt indsatsteam.

• I Social- og Boligstyrelsens vidensportal på det sociale område, kan man tilgå økonomiske analyser af de enkelte bostøttemetoder. En indsats pr. borger pr. år koster mellem 40.000 kr. og 130.000 kr. Stort set alle omkostninger går til lønninger. Dertil skal modregnes den refusion, der kommer fra staten, såfremt borgeren kommer fra et forsorgshjem.
  
  
• Se f.eks. Social- og Boligstyrelsens omkostningsvurdering af CTI-støtte her. Dette værktøj er nyttigt fordi metoderne kan beregnes og skaleres præcist ift. hvor mange borgere, der er i forskellige grupper i den enkelte kommune.

• For nogle kommuner betyder den nye bostøtteindsats, at der skal findes finansiering nu og her til omstillingen til Housing First. Omkostningen bør dog holdes op imod de besparelser, der kan opnås på både kort og lang sigt på f.eks. forsorgshjem, rusmiddelcenter, jobcenter og øvrige instanser.
  
  
• I en overgangsperiode kan der være behov for at anskue indsatsen som en investering, som løfter udsatte- og hjemløseindsatsen, og skaber grobund for et bedre liv for den enkelte borger.

• Når der etableres kontakt til en borger, kan der være både interne og eksterne aktører, som er oplagte at samarbejde med, for at få støtten til at virke som en samlet indsats for borgeren. Derfor er det vigtigt, at der er gode rammer for systematisk samarbejde på tværs af aktører, og at Housing First er den fælles gennemgående tilgang i samarbejdet.
• Som oftest er ydelsesafdelingen en relevant samarbejdspartner ift. at sikre borgerens økonomi. Men også jobcentret, rusmiddelcentret, psykiatri, botilbud, boligorganisationer, kriminalforsorg, lokale væresteder og rådgivningstilbud, børn- og unge- eller familieafdelingen kan være relevante afhængigt af målgruppen.
  
  
• I større kommuner vil der ofte være behov for at sætte nye rammer for organisering og samarbejdsflader. I mindre kommuner er det også vigtigt, at organiseringen understøtter indsatsens koordinerende sigte, men der kan ofte i højere grad drages nytte af eksisterende relationer og samarbejdsflader.
  
  
• Derfor er det vigtigt, at der er gode rammer for systematisk samarbejde på tværs af aktører, og at Housing First er den fælles gennemgående tilgang i samarbejdet. Læs mere om det samarbejdet som en forudsætning hos VIVE. 

• For at opbygge kapacitet og kompetencer til at levere Housing First-baseret støtte, har mindre kommuner erfaringer med at udvide målgruppen for de tre støttemetoder CTI, ICM, ACT, så andre udsatte borgere tænkes med i indsatsen. Det kan f.eks. være unge i efterværn eller borgere i psykiatri, afsoning, veteraner, mv.
  
  
• Er det stadig vanskeligt at få helheden til at gå op, kan der for en omstillingsperiode søges finansiering, f.eks. gennem en social investering, fonde eller gennem puljer.
  
  
• Det er også muligt at etablere samarbejde med en ekstern leverandør, der er specialiseret i de tre Housing First-baserede bostøttemetoder.
  
  

• Er det stadig vanskeligt at få helheden til at gå op, kan der for en omstillingsperiode søges finansiering, f.eks. gennem en social investering, fonde eller gennem puljer. Se om aktuelle puljer hos Social- og Boligstyrelsen matcher jeres behov. 

• Som regel har borgeren meget få ejendele med sig. For at gøre boligen til et hjem og skabe et liv i den, er det vigtigt, at borgeren kan flytte ind med møbler, køkkenudstyr, inventar mv. Ellers er der risiko for, at borgeren ikke opholder sig i boligen og falder tilbage i hjemløshed.
  
  
• Kommunen kan yde flyttehjælp og etableringshjælp til indkøbene, og dermed afhjælpe uforudsete udgifter, som kan være en hindring for, at borgeren kan fastholde sin bolig. Der er tale om engangsydelser og beløbene fastsættes ud fra en konkret vurdering af borgerens økonomiske forhold.Læs mere om muligheden for at give flyttehjælp og etableringsydelse hos retsinformation.
  
  
• Der er gode eksempler på, at kommunernes flyttehjælp og etableringsydelse suppleres af civilsamfundsorganisationer, der hjælper med at anskaffe genbrugsmøbler og -inventar. I nogle tilfælde tilbyder civilsamfundsorganisationer også hjælp til indretning og mindre håndværksmæssige opgaver. Det er dog vigtigt, at bidrag fra civilsamfundsorganisationer ses som et supplement og ikke som en erstatning for den flyttehjælp og etableringsydelse, som kommunen skal yde.