TEMA
Forebyggelse betaler sig
Indsatsen mod hjemløshed handler også om at sætte prop i tilgangen til hjemløshed ved at fokusere på risikogrupper og tilbagefald. Med et mål om at hjemløshed kun bør forekomme kortvarigt og enkeltstående, kan I for alvor vende hjemløsekurven.
Kort fortalt
Kommuner kan bryde med et mønster, hvor borgere vender tilbage til forsorgshjem igen og igen og hvor unge alt for tidligt i livet bliver en del af hjemløsestatistikken. Forebyggelse kan dermed løfte jeres sociale indsats og skabe bedre livsbaner for unge og på sigt give økonomiske besparelser på forsorgshjem og andre indsatser.
Forebyggelse er særligt vigtig, når en bolig skal blive til et godt hjem, samt i overgangen fra anbringelse eller andre foranstaltninger til voksenlivet. Dertil har kommuner gode erfaringer med en koordineret indsats på tværs i kommunen og i samarbejde med f.eks. boligorganisationerne.
Centrale spørgsmål forud for en styrket indsats kunne lyde: Hvilke borgere er i særlig risiko for at opleve hjemløshed hos os – og hvem kan vi alliere os med for at gribe disse borgere tidligere?
Eksempler på grupper i risiko og hvem i kan samarbejde med
- Unge i anbringelse har markant forøget risiko for at opleve hjemløshed. Analyser viser, at unge, der får efterværn i overgangen til voksenlivet, klarer sig bedre
- Borgere, der er i risiko for at miste deres bolig f.eks. pga. huslejerestance eller mislighold. Samarbejde med boligselskaber om opsøgende støtte kan være løsningen
- Borgere, der er i kontakt med støttetilbud andre steder, f.eks. er i rusmiddelbehandling, behandlingspsykiatrien eller i kontakt med civilsamfundsorganisationer. Ved tæt samarbejde med disse instanser, kan borgeren gribes, inden hjemløsheden bider sig fast.
Hvad gør andre kommuner?
Ofte stilede spørgsmål
- Hjemløshed hænger sammen med andre problemer end at mangle tag over hovedet. Særlige risikofaktorer er begrænset adgang til boliger, manglende uddannelse, dårlig økonomi, manglende netværk, misbrug, psykiske problemer, kriminalitet, traumer og svær opvækst. For unge er særligt anbringelsesbaggrund en markant risikofaktor. Læs mere om risikofaktorer i Social- og Boligstyrelsens vidensportal.
- Unges hjemløshed er ofte mere usynlig, fordi flere af dem opholder sig i skiftende private hjem. Det gør dog ikke deres situation mindre alvorlig, og oftest er de lige så tynget af rusmidler, psykisk sårbarhed/sygdom og andre sociale problemer som andre aldersgrupper i hjemløshed.
- At forebygge hjemløshed er tæt forbundet til arbejdet med børn og unge i udsatte positioner. En række kommuner har gode erfaringer med tidlig opsporing, f.eks. ved at have et særligt fokus på unge i anbringelse, og sætte ind længe før den unge fylder 18 år. Social- og Boligstyrelsens opsporingsguide giver en god indføring i, hvordan I kan arbejde med opsporing af unge, og hvem I kan alliere jer med.
- Det er belyst af VIVE- Det Nationale Analyse- og Forskningscenter for Velfærdfl., at de specialiserede bostøttemetoder i Housing First-tilgangen har god virkning for unge i og i risiko for hjemløshed. F.eks. har bostøttemetoderne vist sig meget effektive til at hjælpe unge, der var ved at miste deres bolig, til at blive boende. Tilgå evalueringen her.
- Desuden kan Housing First-bostøttemetoderne anvendes til andre målgrupper end borgere i akut hjemløshed eller risiko for hjemløshed. Manualerne til de tre bostøttemetoder i Housing First er således et rammeværktøj, der kan tilpasses forskellige typer borgere med forskellige typer udfordringer og behov for helhedsorienteret, koordineret social støtte
- Boligorganisationer og boligsociale indsatser er vigtige samarbejdspartnere for en forebyggende indsats for borgere, der er i risiko for at miste deres bolig. Et samarbejde med fokus på opsøgende sociale indsatser og tilbud som f.eks. økonomi- og gældsrådgivning kan hjælpe borgeren med at fastholde boligen.
- Derudover er civilsamfundsorganisationer relevante partnere, da de ofte har kontakt til borgere i udsatte positioner på f.eks. væresteder, på boformer, i frivillige indsatser og rådgivningstilbud. Organisationerne kan være i kontakt med borgere, der af forskellige årsager ikke er i kontakt med det kommunale system. Deres viden og kompetencer kan være til stor gavn.
- Generelt kan det være hjælpsomt at kortlægge hvilke aktører, borgere i risiko for hjemløshed er i berøring med.
- Den billigste og bedste indsats er at forebygge hjemløshed, inden den gør skade. Ofte vil fremtidige besparelser komme andre kommunale kasser til gode end den, der udfører indsatsen. Det er derfor nødvendigt at se på tværs af den kommunale økonomi og finde løsninger, der samlet set betaler sig både økonomisk og menneskeligt.
- Er der ikke mulighed for eller opbakning til at prioritere en investering på området indenfor kommunens eget budget, kan I undersøge om aktuelle puljer og tilskud hos Social- og Boligstyrelsen matcher jeres behov. Alternativt kan I undersøge muligheder for eksternt samarbejde om at omstille hjemløseindsatsen med sociale investeringer fra filantropiske fonde eller investeringsfonde.