TEMA

Veje til flere boliger

Boligen er en forudsætning for at komme ud af hjemløshed, fordi den giver ro og stabilitet til at arbejde med andre problemer end manglen på bolig. Det kan dog være en stor opgave for mange kommuner at skaffe nok egnede boliger. Heldigvis er der flere veje dertil.

Kort fortalt

Boligen står helt centralt i Housing First-tilgangen, men den må aldrig stå alene. Koblet med individuelt tilpasset bostøtte, viser danske erfaringer, at 8 ud af 10 stadig er i boligen efter 3 år. For at skaffe boliger nok, kan kommunen arbejde med at udvide boligmassen, men ofte gemmer der sig også muligheder på kort sigt for bedre udnyttelse af eksisterende boliger.

Godt samarbejde med boligorganisationer og brugen af anvisnings- og udlejningsaftaler har stået centralt hos kommuner, hvor hjemløsheden er faldet markant.

Er mængden af betalbare, almene familieboliger en udfordring, er det også muligt at anvise til boligtyper som f.eks. ungdoms- og studieboliger (med dispensation for studiekrav) eller private boliger.

Hvad er en passende bolig?

  • En ’passende bolig’ afhænger af og defineres i samarbejde med den enkelte. Ofte vil det vurderes ud fra husleje, størrelse, beliggenhed mv.

  • Langt de fleste, uanset hvor i livet de er, ønsker en almindelig bolig. For de, der ønsker et alternativ som f.eks. en skæv bolig, vil dette være en passende bolig, og for en helt tredje gruppe er et botilbud (f.eks. §107 eller §108) det rette. Dernæst er det kompromisets kunst at matche vedkommende så godt som muligt med det, der er til rådighed.

  • Det er vigtigt at sikre økonomisk og praktisk hjælp til etablering og social støtte som matcher den enkeltes behov, så boligen bliver til et trygt hjem, som borgeren kan fastholde.

Hvad gør andre kommuner?

Ofte stilede spørgsmål

  • Erfaringer viser, at de kommuner der systematisk benytter kommunale boliganvisninger, forbedrer muligheden for at skaffe boliger til borgere i hjemløshed. Via et godt samarbejde med boligselskaberne kan I også lave mere målrettede og fleksible anvisningsaftaler, der sikrer et bedre match til borgernes behov og ønsker.

    Læs mere om kommuners brug af boliganvisninger, og de tilhørende dilemmaer i afsnit 4 ‘Boliger til indsatsen’ i Vives rapport: Housing First i kommunen – En kvalitativ undersøgelse af muligheder og udfordringer i omstillingen til Housing First på hjemløshedsområdet.

  • Samtidig giver det jer mulighed for at styrke den sociale balance i jeres kommune. Det kan nemlig aftales, at afdelinger med en skæv beboersammensætning friholdes, så anvisningen kun sker i afdelinger med en sund social balance. I vil dermed have bedre rammer for at få byen til at fungere bedst muligt. Læs mere om anvisnings- og udlejningsaftaler på BL – Danmarks Almene Boligers hjemmeside. 
  • Udgifter i forbindelse med aftalerne skal ses i lyset af, at det med den nye hjemløsereform er blevet markant dyrere for kommunen at have mennesker i hjemløshed boende på §110-boformer, mens en Housing First-baseret indsats i borgerens eget hjem til gengæld er blevet billigere.

  • Ved indgåelse af en anvisningsaftale dækker kommunen udgifter til tomgangsleje, for de boliger de ønsker at benytte, og garanterer for lejerens pligt til at istandsætte boligen ved fraflytning. Kommunen kan også yde lån til forudbetalt leje og depositum efter reglerne i boligstøtteloven. Er der tale om anvisning af borgere med behov for støtte efter servicelovens paragraffer, skal kommunen desuden sikre finansiering til den socialfaglige støtte.
  • Når en borger anvises til en bolig hos et boligselskab, foregår det i et samarbejde mellem kommune og boligselskab. Mens boligselskabet stiller boligen til rådighed, er det kommunens ansvar, at borgeren får den nødvendige socialfaglige støtte. De specifikke forpligtelser formes i den indgåede aftale. Det er muligt at søge rådgivning hos aktører såsom BL, KL og Social- og Boligstyrelsen.
  • Rygraden i at sikre betalbare boliger på hjemløseområdet er den almene boligsektor. Men interessen for at løfte et socialt ansvar er stigende blandt private boligaktører. Med reglerne om kommunal anvisningsret, har kommunen mulighed for at indgå frivillige aftaler med private udlejere om anvisningsret til en del af ejendommens boliger

    Som for anvisningsaftaler med almene boligselskaber, garanterer kommunen for udgifter til tomgangsleje, for istandsættelse ved fraflytning, og kan derudover yde lån til forudbetalt leje og depositum efter reglerne i boligstøtteloven.

    Læs mere i denne Guide til samarbejde mellem kommune og privat boligaktør om at nedbringe hjemløshed.
  • På boligområdet er der med midler fra ’Fonden for blandede byer’ etableret puljer, der har til formål at nedbringe huslejen midlertidigt i eksisterende almene boliger og sikre permanent billige boliger i alment nybyggeri. Konkret er der afsat 150 mio. kr. i til midlertidig nedsættelse af huslejen i eksisterende almene boliger (puljen er udmøntet) og 900 mio. kr. i til engangstilskud, som permanent nedsætter huslejen på nye almene boliger. I begge tilfælde er der tale om boliger med fuld kommunal anvisningsret. Læs mere her. 

  • Med reformen er der desuden aftalt nye muligheder for at indgå aftale om udslusningsboliger i op til fem år. Læs om de ændrede regler her.
     
  • Det er også muligt at anvende §34 i Lov om aktiv socialpolitik og yde støtte til personer, som har været ude for en ændring af deres forhold, og som er særligt vanskeligt stillede på grund af høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde. Støtten ydes særskilt eller som supplement til udbetaling af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.
  • I forbindelse med indflytning i egen bolig kan kommunen yde lån til beboerindskud, hvis der er tale om almene boliger og forudbetalt leje efter reglerne i boligstøtteloven. Læs mere hos retsinformation.
  • Som regel har borgeren meget få ejendele med sig. For at gøre boligen til et hjem og skabe et liv i den, er det vigtigt, at borgeren kan flytte ind med møbler, køkkenudstyr, inventar mv. Ellers er der risiko for at borgeren ikke opholder sig i boligen og falder tilbage i hjemløshed.

  • Kommunen kan yde flyttehjælp og etableringshjælp til indkøbene, og dermed afhjælpe uforudsete udgifter, som kan være en hindring for, at borgeren fastholder sin bolig. Der er tale om engangsydelser og beløbene fastsættes ud fra en konkret vurdering af borgerens økonomiske forhold. Læs mere om muligheden for at give flyttehjælp og etableringsydelse hos retsinformation eller se KL’s webinar Omlægningen af hjemløseindsatsen – ydelser der understøtter Housing First.

  • Der er gode eksempler på, at kommunernes flyttehjælp og etableringsydelse suppleres af civilsamfundsorganisationer, der hjælper med at anskaffe genbrugsmøbler og -inventar. I nogle tilfælde tilbyder civilsamfundsorganisationer også hjælp til indretning og mindre håndværksmæssige opgaver. Det er dog vigtigt, at bidrag fra civilsamfundsorganisationer ses som et supplement og ikke som en erstatning for den flyttehjælp og etableringsydelse, kommunen skal yde.

I kortlægningen Fra bolig til hjem. Relevante boligløsninger til borgere i hjemløshed foretaget af det Nationale Partnerskab mod Hjemløshed, peger man på forskellige konkrete redskaber, som kan hjælpe borgere i hjemløshed til at få en bolig og skabe et hjem. Kortlægningen har tre overordnede temaer:

  • Overblik over den eksisterende boligmasse
  • Udnyttelse af den eksisterende boligmasse
  • Tilpasning af boligmassen på sigt.

Herunder bl.a. en gennemgang af de forskellige muligheder, der kan tages i anvendelse for at fremskaffe boliger til målgruppen, opgørelser om geografisk fordeling af boligtyper, huslejeniveau og boligsammensætning i kommunerne. Nogle af de centrale pointer er, at kommuner med fordel kan indgå strategiske udlejningsaftaler med deres boligorganisationer samt søge midler gennem statslige ordninger, som kan sikre billige boliger til borgere i hjemløshed.

Viden og værktøjer