TEMA
Økonomien i
Housing First
Hjemløshed har først og fremmest menneskelige omkostninger, men det har også økonomiske omkostninger for kommunen og samfundet. Med Housing First-tilgangen kan man hjælpe langt flere varigt ud af hjemløshed, og dermed nedbringe både menneskelige og økonomiske konsekvenser.
Kort fortalt
Et liv i hjemløshed er et liv, der ofte kommer med psykiske, fysiske og sociale problemer. Det er et liv, der kræver behandling, pleje og støtte, og derfor er der generelt set store besparelser at hente ved at sætte intensivt ind for at hjælpe borgeren varigt ud af hjemløshed og ind i en mere stabil hverdag.
Lokale analyser fra f.eks. Hjørring, Faaborg-Midtfyn og Aarhus viser, at en investering i at sætte ind med bolig og individuelt tilpasset bostøtte, isoleret set betaler sig for kommunen – og i Odense er den kommunale udgift pr. person hjulpet ud af hjemløshed, i gennemsnit faldet med 58.000 kr. allerede året efter endt hjemløshed.
Omstillingen af hjemløseindsatsen til Housing First er en omkostning nu og her, der stiller nye krav til kompetencer, samarbejdsflader, rammer og organisering. Erfaringen fra kommuner er dog, at omstillingen betaler sig og at den giver et løft til hele socialområdet.
Kilde: VIVE, 2020: Housing First i Odense
Hvordan betaler Housing First sig?
- Når en borger hjælpes ud af hjemløshed, uanset om personen før har opholdt sig på et forsorgshjem, på gaden eller på sofaer, så stabiliseres livet. Det giver besparelser for kommunen på akutte botilbud, behandlingstilbud m.v.
- Et ophold på forsorgshjem koster i gennemsnit 550.000 kr. pr. år, mens Housing First-indsatsen i eget hjem koster 40.000-130.000 kr. pr. år (Social- og Boligstyrelsen). Med hjemløsereformen fra 2023 får kommunen statsrefusion for Housing First-bostøtte i egen bolig i op til 2 år, mens refusionen på forsorgshjem (§110-boformer) ophører efter 120 dage (90 dage efter fuld indfasning)
- Flere kommuner har gode erfaringer med at gøre brug af sociale investeringer til at omstille og forankre tilgangen. Læs mere hos Den Sociale Investeringsfond.
Hvad gør andre kommuner?
Ofte stilede spørgsmål
- Frem til 1/10 2023 har kommunen fået 50 pct. af udgifterne til ophold på §110-boformer refunderet af staten. Reglerne for refusion er ændrede, således at kommunen (i en indfasningsperiode frem til 2026) fremover kun får refusion for op til 120 dage pr. borger pr. år på §110- boformer. Fra 1. april 2026 gælder refusionen kun 90 dage pr. borger pr. år.
- I stedet får kommunen med den nye reform refusion fra staten til Housing First-baseret bostøtte i borgerens eget hjem, hvis borgeren har været på en §110-boform. Støtten følger således med borgeren, så der nu er bedre forudsætninger for at omstille indsatsen til i højere grad at hjælpe borgere permanent ud af hjemløshed.
- I Social- og Boligstyrelsens vidensportal på det sociale område, kan man tilgå økonomiske analyser af de enkelte støttemetoder. En indsats pr. borger pr. år koster mellem 40.000 kr. og 130.000 kr. Stort set alle omkostninger går til lønninger. Dertil skal modregnes den refusion, som kommer fra staten, såfremt borgeren kommer fra en §110-boform.
- Se f.eks. Social- og Boligstyrelsens omkostningsvurdering af CTI-støtte her. Det er et nyttigt værktøj for kommunen, at metoderne kan beregnes og skaleres præcist ift. hvor mange borgere, der er i forskellige grupper i den enkelte kommune.
- Beregninger i både store og små kommuner viser, at Housing First betaler sig, men særligt for nogle målgrupper realiseres gevinsten først efter nogle år. Derfor kan omstillingen af hjemløseindsatsen kræve en investering. Læs f.eks. VIVE’s økonomiske analyse af indsatsen i Odense Kommune.
- Er der ikke mulighed for eller opbakning til at prioritere en igangsættende investering indenfor kommunens eget budget, kan I undersøge om aktuelle puljer og tilskud hos Social- og Boligstyrelsen matcher jeres behov. Alternativt kan I undersøge muligheder for eksternt samarbejde om at omstille hjemløseindsatsen med sociale investeringer fra filantropiske fonde eller investeringsfonde.
- Udarbejder I lokale beregninger, vil de formentlig vise, at de kommunale besparelser ved at omstille til Housing First tilfalder flere enheder i kommunen. Er dette en barriere for at komme i gang med Housing First, kan I på tværs i kommunen gå sammen om at oprette en lokal outcomefond, der sikrer, at kommunale besparelser genereret af en omlægning af hjemløseindsatsen til Housing First, kommer tilbage til socialområdet.
- Foruden den åbenlyse menneskelige gevinst ved at hjælpe borgere permanent ud af hjemløshed, vil det afføde en række økonomiske besparelser bredt i kommunen. Dels ophører nogle af de tunge serviceydelser hurtigt, som f.eks. ophold på boformer og behandlingstilbud, dels er der også langsigtede besparelser og potentiel mulighed for beskæftigelse eller uddannelse.
- Beregninger fra Odense Kommune viser, at kommunen i gennemsnit sparer 58.000 kr. pr. borger pr. år efter en Housing First-baseret indsats. Denne besparelse vil antageligt blive større med de nye refusionsregler. Læs mere i VIVE’s rapport Housing First i Odense.
- Danske og internationale erfaringer viser, at Housing First virker på tværs af hjemløsegrupper for 8-9 ud af 10, der modtager indsatsen, og at borgerne fastholder boligen efter flere år. For at lykkes, vil det dog kræve en omstilling af hjemløseindsatsen, der er forudsat af politisk og ledelsesmæssig opbakning.
- Derudover viser VIVE’s evalueringer af Housing First, at en god implementering er forudsat af: 1: en systematisk tilgang til at skaffe boliger til indsatsen, 2: en systematisk praksis for at tilbyde social støtte til borgere i hjemløshed, der flytter i egen bolig og 3: organisering og samarbejde mellem relevante aktører i og udenfor kommunen.
- Udgifter i forbindelse med aftalerne skal ses i lyset af, at det med den nye hjemløsereform er blevet markant dyrere for kommunen at have mennesker i hjemløshed boende på §110-boformer, mens en Housing First-baseret indsats i borgerens eget hjem til gengæld er blevet billigere.
- Ved indgåelse af en anvisningsaftale dækker kommunen udgifter til tomgangsleje, for de boliger de ønsker at benytte, og garanterer for lejerens pligt til at istandsætte boligen ved fraflytning. Kommunen kan også yde lån til forudbetalt leje og depositum efter reglerne i boligstøtteloven. Er der tale om anvisning af borgere med behov for støtte efter servicelovens paragraffer, skal kommunen desuden sikre finansiering til den socialfaglige støtte.