TEMA

Økonomien i
Housing First

Hjemløshed har først og fremmest menneskelige omkostninger, men det har også økonomiske omkostninger for kommunen. Den nye hjemløsereform betyder, at det nu bedre betaler sig at give en Housing First-baseret indsats med bolig og støtte i eget hjem.

Kort fortalt

Folketinget har med hjemløsereformen ændret økonomien, så kommuner nu kan få refusion på Housing First-baseret bostøtte, når borgere flytter fra forsorgshjem og ind i eget hjem. Til gengæld kan kommuner ikke længere få refusion fra staten for længerevarende ophold på forsorgshjem (§110-boformer).

Økonomiske analyser fra f.eks. Hjørring, Faaborg-Midtfyn og Aarhus viser, at en investering i at sætte tidligt ind med bolig og individuelt tilpasset bostøtte, betaler sig både på den korte og den lange bane. I Odense er den kommunale udgift pr. borger hjulpet ud af hjemløshed i gennemsnit faldet med 58.000 kr. – allerede året efter de kom ud af hjemløshed.

Hvordan betaler Housing First sig?

  • Når en borger hjælpes ud af hjemløshed og i eget hjem med tilstrækkelig social støtte – uanset om man før har opholdt sig på et forsorgshjem, på gaden eller på sofaer – så stabiliseres livet. Det giver besparelser for kommunen på akutte botilbud, behandlingstilbud m.v.

  • Et ophold på forsorgshjem koster i gennemsnit 550.000 kr. pr. år, mens en Housing First-baseret indsats i eget hjem koster mellem 40.000 og 130.000 kr. pr. år.

  • Den nye lov betyder, at kommuner nu kan få refusion for Housing First-baseret bostøtte i borgerens eget hjem i op til 2 år, mens refusionen på forsorgshjem fremover kun gælder i 120 dage og på sigt 90 dage pr. år. Tidligere var refusionen på forsorgshjem tidsubegrænset.

Hvad gør andre kommuner?

Ofte stilede spørgsmål

  • Frem til 1/10 2023 har kommunen fået 50 pct. af udgifterne til ophold på §110-boformer refunderet af staten. Reglerne for refusion er ændrede, således at kommunen (i en indfasningsperiode frem til 2026) fremover kun får refusion for op til 120 dage pr. borger pr. år på §110- boformer. Fra 1. april 2026 gælder refusionen kun 90 dage pr. borger pr. år.

 

  • I stedet får kommunen med den nye reform refusion fra staten til Housing First-baseret bostøtte i borgerens eget hjem, hvis borgeren har været på en §110-boform. Støtten følger således med borgeren, så der nu er bedre forudsætninger for at omstille indsatsen til i højere grad at hjælpe borgere permanent ud af hjemløshed.
  • I Social- og Boligstyrelsens vidensportal på det sociale område, kan man tilgå økonomiske analyser af de enkelte støttemetoder. En indsats pr. borger pr. år koster mellem 40.000 kr. og 130.000 kr. Stort set alle omkostninger går til lønninger. Dertil skal modregnes den refusion, som kommer fra staten, såfremt borgeren kommer fra en §110-boform.

  • Se f.eks. Social- og Boligstyrelsens omkostningsvurdering af CTI-støtte her. Det er et nyttigt værktøj for kommunen, at metoderne kan beregnes og skaleres præcist ift. hvor mange borgere, der er i forskellige grupper i den enkelte kommune.
  • Beregninger i både store og små kommuner viser, at Housing First betaler sig, men særligt for nogle målgrupper realiseres gevinsten først efter nogle år. Derfor kan omstillingen af hjemløseindsatsen kræve en investering. Læs f.eks. VIVE’s økonomiske analyse af indsatsen i Odense Kommune.

  • Er der ikke mulighed for eller opbakning til at prioritere en igangsættende investering indenfor kommunens eget budget, kan I undersøge om aktuelle puljer og tilskud hos Social- og Boligstyrelsen matcher jeres behov. Alternativt kan I undersøge muligheder for eksternt samarbejde om at omstille hjemløseindsatsen med sociale investeringer fra filantropiske fonde eller investeringsfonde.
  • Udarbejder I lokale beregninger, vil de formentlig vise, at besparelsen ved at omstille til Housing First tilfalder flere enheder i kommunen. Er dette en barriere for at komme i gang med Housing First, kan I på tværs i kommunen gå sammen om at oprette en lokal outcomefond, der sikrer, at besparelser genereret af en omlægning af hjemløseindsatsen til Housing First, kommer tilbage til socialområdet.
  • Foruden den åbenlyse menneskelige gevinst ved at hjælpe borgere permanent ud af hjemløshed, vil det afføde en række økonomiske besparelser bredt i kommunen. Dels ophører nogle af de tunge serviceydelser hurtigt, som f.eks. ophold på boformer og behandlingstilbud, dels er der også langsigtede besparelser og potentiel mulighed for beskæftigelse eller uddannelse.

  • Beregninger fra Odense Kommune viser, at kommunen i gennemsnit sparer 58.000 kr. pr. borger pr. år efter en Housing First-baseret indsats. Denne besparelse vil antageligt blive større med de nye refusionsregler.
  • Danske og internationale erfaringer viser, at Housing First virker på tværs af hjemløsegrupper for 8-9 ud af 10, der modtager indsatsen, og at borgerne fastholder boligen efter flere år. For at lykkes, er politisk og ledelsesmæssig vilje en forudsætning.

  • Derudover viser VIVE – Det Nationale Analyse- og Forskningscenter for Velfærds evalueringer af Housing First, at en god implementering er forudsat af: 1: en systematisk tilgang til at skaffe boliger til indsatsen, 2: en systematisk praksis for at tilbyde social støtte til borgere i hjemløshed, der flytter i egen bolig og 3: organisering og samarbejde mellem relevante aktører i og udenfor kommunen.
  • Udgifter i forbindelse med aftalerne skal ses i lyset af, at det med den nye hjemløsereform er blevet markant dyrere for kommunen at have mennesker i hjemløshed boende på §110-boformer, mens en Housing First-baseret indsats i borgerens eget hjem til gengæld er blevet billigere.

  • Ved indgåelse af en anvisningsaftale dækker kommunen udgifter til tomgangsleje, for de boliger de ønsker at benytte, og garanterer for lejerens pligt til at istandsætte boligen ved fraflytning. Kommunen kan også yde lån til forudbetalt leje og depositum efter reglerne i boligstøtteloven. Er der tale om anvisning af borgere med behov for støtte efter servicelovens paragraffer, skal kommunen desuden sikre finansiering til den socialfaglige støtte.

Viden og værktøjer