Tekst: Københavns Kommune

Københavns Kommune har modtaget midler fra Social- og Boligstyrelsen til at afprøve anvendelsen af Critical Time Intervention (CTI) som styrket efterværn til tidligere anbragte unge. Projektet har løbet siden efteråret 2018 og afsluttes ved udgangen af 2023. I perioden har 34 unge opstartet et CTI-forløb, og pr. 1. september 2023 har 27 af disse gennemført forløbet.

De unge, der har indgået i CTI-forløb, har forskellige forløb med anbringelser bag sig. Flertallet har haft længere anbringelser uden for hjemmet, og en del har oplevet flere skift i anbringelserne. Nogle unge har været anbragt, fra de var helt små, mens andre unge er blevet anbragt i de sene teenageår, hvorfor de har en kort anbringelseshistorik bag sig.

De unge er kendetegnet ved at have komplekse udfordringer, der blandt andet kan dække over psykiatriske udfordringer, udfordringer med ensomhed og manglende eller spinkelt netværk, traumer og belastningsreaktioner. Det viser sig bl.a. som søvnproblemer, angst, koncentrations- og opmærksomhedsbesvær, manglende impulskontrol, seksualiseret eller selvdestruktiv adfærd samt forskellige former for misbrug. Fælles for de unge er, at de mangler tilstrækkelige færdigheder eller mestringskompetencer til at kunne varetage et selvstændigt voksenliv.

Hvad har vi gjort?

AoA-metoden

I 2022 har Københavns Kommunes Hybelinstitution implementeret arbejdet med metarammen AoA (Analyse- og Arbejdsmodellen), der har et traumeinformeret afsæt. Modellen er udviklet mhp. at støtte fagpersoner i at få et større overblik over den unges aktuelle situation, herunder hvilke belastninger og opvækstvilkår, den unge har med sig, og hvilke belastningsreaktioner, der udspringer heraf. På baggrund af dette reflekteres over, hvad næste skridt i indsatsforløbet kan være, så medarbejderne på bedste vis støtter den unges trivsel og udvikling. 

Erfaringen indtil nu er, at modellen giver mulighed for at få et godt udgangspunkt at planlægge CTI-indsatsen ud fra, og at den komplementerer CTI-medarbejdernes arbejde med genogram og tidslinje som grundlag for analyse af de unges tilknytningsmønstre og mhp. tilrettelæggelse af kontaktstrategi.

Tilknytning af psykiater og øget samarbejde med sundhedsfagligt team

I februar 2021 blev en speciallæge i psykiatri tilknyttet Københavns Kommunes Hybelinstitution to dage om ugen. For de unge i CTI-forløb har det haft stor, positiv betydning, at de allerede i forløbets første fase har kunnet påbegynde evt. psykiatrisk udredning og forløb. Det har bidraget til, at flere unge umiddelbart efter CTI-forløbets afslutning er opstartet eller godt i gang med et evt. videre behandlingsforløb. 

Derudover har CTI-teamet haft stor gavn af et etableret samarbejde med et sundhedsfagligt team i kommunen bestående af bl.a. en centersygeplejerske og en social- og sundhedsassistent. Det har vist sig at være af afgørende betydning, at det sundhedsfaglige team kan fungere som oversætter eller brobygger mellem region og kommune. Det, at CTI-teamet kan understøttes i samarbejdet med fx den regionale psykiatri, styrker i høj grad den samlede behandling af de unge.

Tilbud om terapi

I en periode er alle unge i projektet blevet tilbudt et terapeutisk forløb, som blev varetaget af en uddannet psykoterapeut ansat til projektet. Tilbuddet om terapi har til formål at sikre de unge mulighed for at arbejde med relationelle udfordringer, tidlige traumer og omsorgssvigt, og for at øve sig i nye mestringsstrategier i en afgrænset og terapeutisk ramme. De terapeutiske forløb kan efter behov fortsættes efter endt CTI-forløb. 

Styrket samarbejde mellem børne-/ungeområdet og voksenområdet

CTI-teamet har etableret et systematisk, kontinuerligt samarbejde med relevante enheder på Socialforvaltningens voksenområde, herunder Hjemløse- og Udsatteenheden og Bolig- og Beskæftigelsesenheden. Samarbejdet har bl.a. givet CTI-teamet øget kendskab til relevante støttemuligheder inden for voksenbestemmelserne og bedre betingelser for sparring omkring de unges boligønsker og -muligheder.

Fællesspisning og fællesskab:

CTI-teamet tilbyder kontinuerligt de unge at deltage i fællesspisninger med andre CTI-unge. Både nuværende og tidligere CTI-unge benytter sig af tilbuddet, og erfaringen indtil nu er, at flere unge tager de etablerede relationer ud i andre sammenhænge og formår at bygge videre på erfaringerne ved at danne venskaber, følges til aktiviteter andre steder o.l.

Hvad har vi lært?

• 24 ud af de 27 unge, der har afsluttet deres CTI-forløb, er i dag etableret i egen bolig. Heraf er 13 unge etableret i egen bolig uden fortsat behov for støtte fra Socialforvaltningen.
  
  

• Ud af de 27 CTI-forløb vurderer CTI-teamet, at de aftalte formål er blevet fuldt indfriet i 21 forløb. To forløb blev afbrudt før tid, mens den unges støttebehov/formålet med forløbet i fire forløb vurderedes at have ændret sig undervejs.
  
  

• CTI-teamet ser en positiv udvikling hos de unge ift. både misbrugsproblematikker, kriminel adfærd, psykiske og psykiatriske vanskeligheder, netværk, uddannelse og beskæftigelse og fritidsaktiviteter.
  
  
• Bostøttemedarbejdernes tilgang vurderes at være afgørende for, at de unge fastholder boligen, hvor fleksibilitet og den individuelle og praktiske tilgang bidrager til, at de unge oparbejder væsentlige kompetencer, som er afgørende for at kunne bo selv.
  
  
• CTI har i nogle tilfælde været opstartet et stykke tid forud for, at der har kunnet tilvejebringes en selvstændig bolig til den unge. Dette skyldes den lange ventetid, der kan være på en betalbar bolig i København. Erfaringen viser, at det er afgørende, at den unge ved CTI-forløbets opstart som minimum har et klart tidsperspektiv for, hvornår den unge kan forvente at få en bolig.
  
  
• Generelt er der mangel på betalbare boliger i Københavns Kommune og de boliger, der stilles til rådighed for ungemålgruppen via den boligsociale anvisning, har oftest studiepligt. Det kan CTI-målgruppen ikke altid honorere. Det er derfor vigtigt, at der arbejdes med en systematisk boligopskrivning hos de almene boligselskaber.
  
  
• Flere af de unge har efter endt CTI-forløb haft behov for fortsat støtte. Socialforvaltningen har derfor fokus på en bedre indledende målgruppeafklaring mhp. at identificere hvilke unge, der vil kunne profitere af et CTI-forløb, og hvilke unge der i stedet bør tilbydes et ICM-forløb