Med systematik og private boliger har Hjørring Kommune hjulpet flere ud af hjemløshed 

Udgivet af

Hjem til Alle

I samarbejde med

Hjørring kommune

Play Video

I 2019 skruede Hjørring Kommune op for opsporingen af unge i eller i risiko for hjemløshed, og her blev de overraskede over det mørketal, der gemte sig. Antallet af unge i skjult hjemløshed var langt højere end forventet. Så de fik travlt med at finde boliger.

Kommunen allokerede tre koordinatorer, herunder en fast boligkoordinator til at opdyrke gode samarbejder og skaffe boliger, der matchede behovet og betalingsevnen hos de unge. På trods af et godt samarbejde med de almene boligforeninger, har det været svært at tilvejebringe tilstrækkeligt med boliger. Blandt andet fordi der er meget få boligforeninger i byen, der udlejer boliger, som de unge har råd til. 

Derfor begyndte man i kommunen at granske de lokale kilder til egnede boliger til indsatsen. Løsningen på boligudfordringen blev helt lavpraktisk, at boligkoordinatoren udarbejdede et sindigt system med lister over boligorganisationer og private udlejere. I alt blev det til 47 relevante links til aktører, boligsøgemaskiner, Facebookgrupper, online portaler osv., hvorfra det var muligt at søge efter ledige boliger.

Den håndholdte systematik betød, at Hjørring kommune lykkedes med at tilvejebringe flere boliger, end de i første omgang havde troet muligt. I dag er boligkoordinatoren gået på pension, men hans tilgang har lagt fundamentet til kommunens boligindsats på området. 

Relaterede cases