• Lavere caseload og fordringen om fleksibilitet i støtten sætter krav til kapacitet og rammer. Det kan derfor, særligt i begyndelsen, være forbundet med udfordringer at omstille tilgangen. Erfaringen fra kommuner er dog, at implementeringen af bostøttemetoderne har stor positiv virkning på mange niveauer, fordi de kan hjælpe langt de fleste borgere varigt ud af hjemløshed, og dermed løfte hele socialområdet.
• Ressourcemangel nu og her kan spænde ben for en egentlig omstilling af indsatsen. Tilgangen og den intensiverede støtte kan anskues som en investering i mere langsigtede løsninger, som gavner både borgere og kommune – også økonomisk. Læs mere om de økonomiske perspektiver under temaet Økonomien i Housing First.
• Læs mere om muligheder og udfordringer vedr. Housing First bostøtteindsatsen i VIVE’s rapporter: kapitel 5 i Housing First i kommunen og i kapitel 6 i Udbredelsen af Housing First.

De tre metoder retter sig mod forskellige støttebehov – både ift. kompleksitet og varighed. For at lykkes med indsatsen bredt set, er det vigtigt, at kommunen har alle tre bostøttemetoder på hylden for at sikre match mellem borgers behov og støtte. Overordnet set adskiller de tre metoder sig på følgende måde:

• CTI (Critical Time Intervention) er en overgangsstøtte til borgere i hjemløshed og i risiko for hjemløshed, som har behov for korterevarende støtte i en kritisk overgangsperiode. Læs mere om CTI på Social.dk.  
   

• ICM (Intensive Case Managemen) danner rammen for en intensiv indsats i en ubegrænset periode, så længe borgeren har behov for støtten. Den ydes af en gennemgående støtteperson og adskiller sig fra CTI ved at være tidsubegrænset. Læs mere om ICM på Social.dk.
• ACT er en tværfaglig støtte i en ubegrænset periode, som er tiltænkt de mest udsatte borgere, der kun i meget begrænset omfang eller slet ikke har reel gavn af det eksisterende hjælpesystem. Støtten foretages af et tværfagligt team, som hjælper borgeren i tæt koordinering med hinanden. Læs mere om ACT på Social.dk.

Fælles for metoderne gælder det, at støtten:

• Tager udgangspunkt i den enkeltes ønsker, håb og drømme for fremtiden.
• Er funderet på recovery, rehabilitering og empowerment.
• Tager udgangspunkt i den enkeltes egen oplevelse af nuværende støttebehov.

• I Social- og Boligstyrelsens vidensportal på det sociale område, kan man tilgå økonomiske analyser af de enkelte bostøttemetoder. En indsats pr. borger pr. år koster mellem 40.000 kr. og 130.000 kr. Stort set alle omkostninger går til lønninger. Dertil skal modregnes den refusion, der kommer fra staten, såfremt borgeren kommer fra et forsorgshjem.
• Se f.eks. Social- og Boligstyrelsens omkostningsvurdering af CTI-støtte her. Dette værktøj er nyttigt fordi metoderne kan beregnes og skaleres præcist ift. hvor mange borgere, der er i forskellige grupper i den enkelte kommune.

• Selv om Housing First-tilgangen er evidensbaseret og har mærkbar effekt, kan omstillingen være udfordret at, at der skal findes finansiering nu og her.
• Beregninger i både store og små kommuner viser, at Housing First betaler sig, men særligt for nogle målgrupper realiseres gevinsten først efter nogle år. Derfor kan omstillingen af hjemløseindsatsen kræve en investering. Omkostningen bør holdes op imod de besparelser, der kan opnås på både kort og lang sigt på f.eks. forsorgshjem, rusmiddelcenter, jobcenter og øvrige instanser. Læs f.eks. VIVE’s økonomiske analyse af indsatsen i Odense Kommune.
• Er der ikke mulighed for eller opbakning til at prioritere en igangsættende investering indenfor kommunens eget budget, kan I undersøge om aktuelle puljer og tilskud hos Social- og Boligstyrelsen matcher jeres behov. Alternativt kan I undersøge muligheder for eksternt samarbejde om at omstille hjemløseindsatsen med sociale investeringer fra filantropiske fonde eller investeringsfonde.
• Er gruppen af borgere i hjemløshed lille, kan man indtænke flere målgrupper med i etablering af bostøttemetoderne, f.eks. borgere i overgangen fra anbringelse, psykiatri og afsoning til egen bolig, veteraner m.fl.

• Når der etableres kontakt til en borger, kan der være både interne og eksterne aktører, som er oplagte at samarbejde med, for at få støtten til at virke som en samlet indsats for borgeren. Derfor er det vigtigt, at der er gode rammer for systematisk samarbejde på tværs af aktører, og at Housing First er den fælles gennemgående tilgang i samarbejdet.
  
  
• Som oftest er ydelsesafdelingen en relevant samarbejdspartner ift. at sikre borgerens økonomi. Men også jobcentret, rusmiddelcentret, psykiatri, botilbud, boligorganisationer, kriminalforsorg, civilsamfundsorganisationer, lokale væresteder og rådgivningstilbud, børn- og unge- eller familieafdelingen kan være relevante afhængigt af målgruppen.
  
  
• I større kommuner vil der ofte være behov for at sætte nye rammer for organisering og samarbejdsflader. I mindre kommuner er det også vigtigt, at organiseringen understøtter indsatsens koordinerende sigte, men der kan ofte i højere grad drages nytte af eksisterende relationer og samarbejdsflader. Læs mere om samspil på tværs i VIVE’s rapport, Udbredelsen af Housing First. 

• For at opbygge kapacitet og kompetencer til at levere Housing First-baseret støtte, har mindre kommuner erfaringer med at udvide målgruppen for de tre støttemetoder CTI, ICM, ACT, så andre udsatte borgere tænkes med i indsatsen. Det kan f.eks. være unge i efterværn eller borgere i psykiatri, afsoning, veteraner, mv.
  
  
• Det er også muligt at etablere samarbejde med en ekstern leverandør, der er specialiseret i de tre Housing First-baserede bostøttemetoder.
  
  

• Er det stadig vanskeligt at få helheden til at gå op, kan der for en omstillingsperiode søges finansiering, f.eks. gennem en social investering, fonde eller gennem puljer. Se om aktuelle puljer hos Social- og Boligstyrelsen matcher jeres behov. 

• Som regel har borgeren meget få ejendele med sig, og det kan være vanskeligt at skabe den ‘hjemlighed’ man ønsker. For at gøre boligen til et hjem og skabe et liv i den, er det vigtigt, at borgeren kan flytte ind med møbler, køkkenudstyr, inventar mv. og at der tilbydes støtte til at tilføre boligen det personlige præg, som giver oplevelsen af hjemlighed. Ellers er der større risiko for, at borgeren ikke opholder sig i boligen og falder tilbage i hjemløshed. Hør unge erfaringseksperter fra ‘Stemmer for Hjem’ fortælle om, hvad et hjem er for dem.
  
  
• Kommunen kan yde flyttehjælp og etableringshjælp til indkøbene, og dermed afhjælpe uforudsete udgifter, som kan være en hindring for, at borgeren kan fastholde sin bolig. Der er tale om engangsydelser og beløbene fastsættes ud fra en konkret vurdering af borgerens økonomiske forhold. Læs mere om muligheden for at give flyttehjælp og etableringsydelse i denne Skrivelse om hjælp til borgere i hjemløshed – til indbo og indskud til bolig.
  
  
• Der er gode eksempler på, at kommunernes flyttehjælp og etableringsydelse suppleres af civilsamfundsorganisationer, der hjælper med at anskaffe genbrugsmøbler og -inventar. I nogle tilfælde tilbyder civilsamfundsorganisationer også hjælp til indretning og mindre håndværksmæssige opgaver. Det er dog vigtigt, at bidrag fra civilsamfundsorganisationer ses som et supplement og ikke som en erstatning for den flyttehjælp og etableringsydelse, som kommunen skal yde.