TEMA
Forebyggelse af hjemløshed
Indsatsen mod hjemløshed handler også om at gribe borgere, der er i risiko for hjemløshed. Med et særligt blik for risikogrupper og fokus på at mindske tilbagefald er det muligt at sætte prop i tilgangen til hjemløshed og dermed for alvor vende kurven.
Kort fortalt
Det er muligt at bryde med et mønster, hvor borgere vender tilbage til hjemløshed igen og igen og hvor unge alt for tidligt i livet bliver en del af hjemløsestatistikken. Selv mange år efter de unge har været i hjemløshed, befinder en stor del sig stadig i udsatte positioner, uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, og 90 pct. har højt forbrug af rusmidler, psykiske lidelser eller kriminalitet tæt ind på livet.
Mere end halvdelen af alle unge i hjemløshed har enten været i anbringelse (40 pct.) eller haft en anden foranstaltning i kommunen (15 pct.). Derfor er der stort potentiale i systematisk at løfte denne gruppe ud af risikoen med relevant støtte og opsøgende indsats. Også i overgangen fra hjemløshed til egen bolig er der stor risiko for tilbagefald, hvis ikke støtten og etableringshjælpen er relevant og tilstrækkelig.
Ved at bremse tilgangen til hjemløshed, skabes der både bedre livsbaner for borgere og bedre økonomi for kommunen, som på sigt opnår store besparelser på forsorgshjem, behandlinger og ydelser. Således bliver den tidlige indsats både en investering og et løft af den sociale indsats.
Kilde: VIVE, 2020: Hjemløshed i Ungdommen
Væsentlige risikogrupper – og samarbejde om at gribe i tide
- For unge i anbringelse eller med en foranstaltning er der brug for en tryg overgang ind i voksenlivet, der mindsker risikoen for hjemløshed og andre udfordringer. Erfaringen er, at systematisk samarbejde på tværs i kommunen og i god tid er en afgørende kilde til at lykkes.
- Borgere, der er i risiko for at miste deres bolig f.eks. pga. huslejerestance eller mislighold, kan gribes i tide, hvis der er fokus på opsøgende støtte i samarbejde med boligselskabet.
- Det er generelt virksomt at samarbejde på tværs i og uden for kommunen, for på den måde at gribe borgere, der fx er indlagt i psykiatrien, i fængsel eller andre midlertidige foranstaltninger i andre sektorer eller enheder end der, hvor hjemløseindsatsen er forankret.
Hvad gør andre kommuner?
Ofte stilede spørgsmål
- Hjemløshed hænger sammen med andre problemer end at mangle tag over hovedet. Særlige risikofaktorer er svær opvækst, traumer, begrænset adgang til boliger, manglende uddannelse, dårlig økonomi, manglende netværk, højt forbrug af rusmidler, psykiske problemer og kriminalitet.
- For unge er anbringelsesbaggrund og andre foranstaltninger en markant risikofaktor.
- Borgere, der er i risiko for at miste deres bolig f.eks. pga. huslejerestance eller mislighold.
- Erfaringen er, at systematisk samarbejde på tværs i kommunen og i god tid er en afgørende kilde til at lykkes. Læs mere om risikofaktorer i Social- og Boligstyrelsens vidensportal.
- Unges hjemløshed er ofte mere usynlig, fordi flere af dem opholder sig i skiftende private hjem. Det gør dog ikke deres situation mindre alvorlig, og oftest er de lige så tynget af rusmidler, psykisk sårbarhed/sygdom og andre sociale problemer som andre aldersgrupper i hjemløshed.
- At forebygge hjemløshed er tæt forbundet til arbejdet med børn og unge i udsatte positioner. En række kommuner har gode erfaringer med tidlig opsporing, f.eks. ved at have et særligt fokus på unge i anbringelse, og sætte ind længe før den unge fylder 18 år. Social- og Boligstyrelsens opsporingsguide giver en god indføring i, hvordan I kan arbejde med opsporing af unge, og hvem I kan alliere jer med.
- Det er belyst af VIVE, at de specialiserede bostøttemetoder i Housing First-tilgangen har god virkning for unge i og i risiko for hjemløshed. F.eks. har bostøttemetoderne vist sig meget effektive til at hjælpe unge, der var ved at miste deres bolig, til at blive boende. Tilgå evalueringen her.
- Desuden kan Housing First-bostøttemetoderne anvendes til andre målgrupper end borgere i akut hjemløshed eller risiko for hjemløshed. Manualerne til de tre bostøttemetoder i Housing First er således et rammeværktøj, der kan tilpasses forskellige typer borgere med forskellige typer udfordringer og behov for helhedsorienteret, koordineret social støtte
- Boligorganisationer og boligsociale indsatser er vigtige samarbejdspartnere for en forebyggende indsats for borgere, der er i risiko for at miste deres bolig. Et samarbejde med fokus på opsøgende sociale indsatser og tilbud som f.eks. økonomi- og gældsrådgivning kan hjælpe borgeren med at fastholde boligen.
- Derudover er civilsamfundsorganisationer relevante partnere, da de ofte har kontakt til borgere i udsatte positioner på f.eks. væresteder, på boformer, i frivillige indsatser og rådgivningstilbud. Organisationerne kan være i kontakt med borgere, der af forskellige årsager ikke er i kontakt med det kommunale system. Deres viden og kompetencer kan være til stor gavn.
- Generelt kan det være hjælpsomt at kortlægge hvilke aktører, borgere i risiko for hjemløshed er i berøring med.
- Den billigste og bedste indsats er at forebygge hjemløshed, inden den gør skade. Ofte vil fremtidige besparelser komme andre kommunale kasser til gode end den, der udfører indsatsen. Det er derfor nødvendigt at se på tværs af den kommunale økonomi og finde løsninger, der samlet set betaler sig både økonomisk og menneskeligt.
- Efter hjemløsereformen i 2023 har den forebyggende indsats kun fået større betydning, da omkostningerne på forsorgshjem kan holdes nede gennem forebyggende tiltag, som bremser tilgangen hertil. Her har Housing First-bostøttemetoderne haft god virkning, også selv om borgeren befinder sig ‘på kanten af’ hjemløshed eller i skjult hjemløshed på sofaer, i parkeringskældre osv.
- Er der ikke mulighed for eller opbakning til at prioritere en investering på området indenfor kommunens eget budget, kan I undersøge om aktuelle puljer og tilskud hos Social- og Boligstyrelsen matcher jeres behov. Alternativt kan I undersøge muligheder for eksternt samarbejde om at omstille hjemløseindsatsen med sociale investeringer fra filantropiske fonde eller investeringsfonde.