TEMA
Forsorgshjemmets rolle
Omstillingen til Housing First har betydning for, hvordan vi indretter og organiserer forsorgshjemmet. Feltets rolle, kompetencer og ressourcer er centrale og kan med fordel – i tæt samarbejde med kommunen – bringes i spil på nye måder for at sikre en vellykket hjemløseindsats.
Kort fortalt
En væsentlig del af omstillingen til Housing First handler om at flytte den sociale indsats for borgere på forsorgshjem til en indsats i egen bolig. Eftersom 45 pct. af alle i hjemløshed opholder sig på forsorgshjem eller herberger (omtales blot som ’forsorgshjem’ fremadrettet), er rammerne for disse tilbud centrale for en vellykket indsats.
Konkret betyder omstillingen, at ophold på forsorgshjem vil blive kortere, og at der i opholdsperioden er stort fokus på overgangen til livet i egen bolig. Erfaringen viser, at et tæt samarbejde mellem kommune og forsorgshjem om at hjælpe borgere ud af hjemløshed gavner indsatsen.
Forsorgshjemmene har centrale kompetencer, ressourcer og relationer til borgerne, som evt. kan tænkes aktivt ind i den lokale Housing First-indsats – også uden for forsorgshjemmet for de borgere, der kommer i egen bolig.
En vellykket overgang kræver godt samarbejde
- For at lykkes med at hjælpe borgere hurtigere ind i egen bolig, er det afgørende, at der etableres et tæt samarbejde mellem kommune og forsorgshjem tidligt mhp. hurtig og grundig udredning af støttebehov, opskrivning til bolig, afklaring af ydelser og støtteforanstaltninger samt koordinere etableringen i egen bolig.
- Ligesom kommunerne, gælder omstillingen også for forsorgsfeltet. I takt med at ophold bliver kortere eller at pladser evt. nedlægges, kan det overvejes at sætte forsorgsfeltets faglige kompetencer i spil uden for forsorgshjemmet, f.eks. som leverandører af Housing First-bostøtte, eller som flytte- og etableringshjælpere i en efterforsorgsperiode.
- Der kan desuden søges puljemidler, som gør det muligt at samarbejde med kommunen om Housing First-indsatsen uden for eksisterende budget og klassiske rammer. F.eks. brobygning til fællesskaber, uddannelse eller beskæftigelse, som flytte- og etableringshjælpere eller andre vigtige elementer af at blive hjulpet godt på vej i livet efter hjemløshed.
Hvad gør andre kommuner?
Ofte stilede spørgsmål
- Det styrkede fokus på en hurtigere overgang til egen bolig har skabt øget behov for samarbejde mellem forsorgshjem, kommune og borger. Samarbejdet har forskellige vilkår afhængigt af, om forsorgshjemmet er kommunalt drevet eller drives af en ekstern aktør.
- Som ekstern aktør kan et tæt samarbejde med kommunen styrke jeres mulighed for at bringe jeres ressourcer og kompetencer i spil i indsatsen for borgeren – evt. også for de borgere, der er kommet i egen bolig.
- Som kommunal forsorgsaktør har man i forvejen organisatorisk forbindelse til kommunens hjemløseindsats. Her kan behovet i højere grad være at koordinere ressourcer og kapacitet, så borgerne får den rette hjælp. Det kan være gavnligt at samarbejde med eksterne leverandører ifm. dele af indsatsen.
- Når borgeren er overgået til kommunen, har vedkommende ifølge loven ret til at pege på en ønsket leverandør af bostøtten. Det er dog kommunen, der sidder med beslutningsretten.
- Hvis forsorgshjemmet ønsker at levere bostøtte, er det oplagt at gå i dialog med kommunen om mulighederne for et systematisk samarbejde om Housing First-bostøtte eller om supplerende indsatser, der understøtter målet om hjælpe borgeren varigt ud af hjemløshed.
- En væsentlig del af omstillingen til Housing First handler om at flytte den sociale indsats ud i borgerens egen bolig, men det skal altid ske i samarbejde med borgeren og på baggrund af en frivilligt underskrevet lejekontrakt og etablering af støttefunktionen. Borgeren har således ret til at blive, indtil de ting er på plads. Erfaringen viser, at tæt samarbejde om overgangen mellem kommune, forsorgshjem og borger styrker indsatsen og forbedrer chancerne for at hjælpe den enkelte varigt ud af hjemløshed.
- Som forsorgs- eller herbergsaktør besidder I centrale kompetencer, ressourcer og relationer til borgerne, som kan bringes aktivt i spil i den lokale Housing First-indsats. I takt med at ophold bliver kortere eller at pladser evt. nedlægges, kan I afsøge muligheden for at at sætte jeres faglige kompetencer i spil uden for forsorgshjemmet, f.eks. som leverandører af Housing First-bostøtte, eller som flytte- og etableringshjælpere i en efterforsorgsperiode.
- Der kan også søges relevante puljemidler, som gør det muligt at samarbejde med kommunen om Housing First-indsatsen uden for eksisterende budget og klassiske rammer. F.eks. inden for brobygning til fællesskaber, uddannelse eller beskæftigelse, som flytte- og etableringshjælpere eller andre vigtige elementer af at blive hjulpet godt på vej i livet efter hjemløshed.
- Borgere, der venter længe på en bolig, kan miste motivationen for at komme videre. I en Housing First-kontekst er den recovery-orienterede tilgang i centrum, hvorfor det er vigtigt at tilgå borgeren med en tro på, at forbedring af hverdagen er muligt – og at støtten styrker den enkeltes fundament for at kunne skabe sig en stabil hverdag i egen bolig. Om det er at få ordnet tænder, at etablere kontakt til gamle relationer, at komme et skridt tættere på arbejdsmarkedet eller andet vil naturligvis afhænge af den enkeltes behov og ønsker for fremtiden.
- En tilværelse i hjemløshed kan være slidsomt på relationer til f.eks. gamle venner og familie. Er ventetiden på en bolig lang, kan støtten i denne periode f.eks. have fokus på at åbne døre til gamle og nye relationer, som kan styrke den enkeltes trivsel og hverdag.
- De fysiske rammer har betydning for, hvordan I kan forberede borgeren på hverdagen i egen bolig. Hvis de fysiske rammer i højere grad har boliglignende karakter og i mindre grad karakter af institution, kan det bidrage positivt til den enkeltes mulighed for efterfølgende at fastholde en bolig.
- Selv om langt de fleste i hjemløshed ønsker sig en bolig, kan der følge bekymringer om ensomhed med til det at komme ud af hjemløshed. En vigtig del af Housing First-tilgangen handler om at bygge bro til fællesskaber og relationer og dermed mindske følelsen af ensomhed. Forebyggelse af ensomhed kan således være et relevant aspekt at samarbejde med kommunen om, f.eks. i samarbejde med en filantropisk fond eller gennem puljemidler.