Nye måder at arbejde på, samarbejde på tværs af afdelinger og langt større frihed til at tage beslutninger for den enkelte medarbejder har været en del af opskriften på, at Ikast-Brande Kommune i dag er lykkedes med at nedbringe antallet af borgere i kommunen, der ender på forsorgshjem.

Kommunen har defineret hjemløshed som et vildt problem, som de gennem mange år havde forsøgt at modarbejde og dæmme op for men uden den store succes. De søgte derfor efter evidensbaserede metoder til at gøre noget ved problemet, og valgte faldt på Housing First-tilgangen.

”Vi startede noget helt nyt op, og som leder så jeg det som et forandringsledelsesprojekt. Vi ændrede den interne organisering og slog to teams sammen under samme ledelse. Samtidig var det et opmærksomhedspunkt, at vi skulle finde ud af, hvordan man arbejder mere frit, når man er vant til at arbejde med faste metoder og mandater”, siger Ulla Wernberg-Møller, Psykiatri- og Handicapchef i Ikast-Brande kommune.

Det var nødvendigt, fordi en erkendelse fra første færd var, at medarbejderne skulle frisættes, hvis kommunen skulle have succes med Housing First. Med input fra medarbejderne definerede ledelsen, i hvilke sammenhænge medarbejderne selv kunne have beslutningskompetencen, og i hvilke det var nødvendigt at få ledelsen og eller teamet ind over.

I dag fungerer den individuelle bostøtte omkring den enkelte borger langt bedre, da medarbejderne har fået rum til at træffe beslutninger om stort og småt i forhold til borgernes behov. F.eks. er det ikke længere en ledelsesbeslutning, om en medarbejder kan hjælpe en borger med at købe møbler eller køre borgeren til tandlægen. Den beslutning ligger hos medarbejderen.

Samtidig har medarbejderne i kommunen lært hinanden langt bedre at kende, fordi de har viden om, hvem der er vigtige at samarbejde med og i højere grad kigger på tværs af kommunen.